Har du en el-opgave, som kræver en autoriseret el-installatør? Det kan fx være et el-tjek i forbindelse med salg af din bolig, netværksinstallationer eller belysningsanlæg.

Hvad er forskellen på en elektriker og en el-installatør?

Meget el-arbejde må man kun udføre, hvis man er uddannet som autoriseret el-installatør. Det er ganske enkelt et spørgsmål om sikkerhed.

Man bliver el-installatør ved at tage en 2-årig overbygningsuddannelse til uddannelsen som elektriker. På uddannelsen lærer man mange ting, som er nyttige, hvis man vil starte sin egen virksomhed som elektriker. Man bliver fx undervist i love og regler inden for faget, projektering af anlæg, økonomi og ledelse.

Det er fx kun en autoriseret el-installatør, der må lave et el-tjek i forbindelse med en bolighandel. Der er lovkrav om, at der skal laves el-tjek, når en bolig skal sælges. Der er nogle specifikke krav til, hvad el-tjekket skal omfatte, herunder kontrol af eltavlen, relæet, sikringerne og alle stikkontakterne.

Et el-tjek er en hjælp for både køber og sælger. Køberen får oplyst, hvad der eventuelt er af fejl i boligens elektriske installationer. Sælgeren derimod kan fraskrive sig ansvaret for skjulte fejl.

Hvad kan en el-installatør hjælpe med?

En el-installatør løser mange forskellige opgaver, som berører el-installationerne i boliger og på arbejdspladser. I dag er der mange muligheder for at lave smarte løsninger, hvor man fx kan tænde lyset i sit hus, inden man er kommet hjem.

Her kan du se et lille udvalg af de mange opgaver, som en el-installatør kan hjælpe med:

  • Traditionelle el-installationer
  • Trådløse løsninger
  • Intelligente installationer som fx IHC
  • Belysning både indvendigt og udvendigt
  • Porttelefoner
  • Solcelleanlæg
  • Netværksinstallationer
  • Videoovervågning
  • Alarmer
  • El-eftersyn – i forbindelse med køb/salg af bolig eller erhvervsejendomme